Selvom efteråret viste sig fra sin bedste side i weekenden, så blev det en usædvanlig hård dag på kontoret for Rasmus og undertegnede. Vertikalgrejet var toptunet og teamet var klar som aldrig før efter ikke at have haft en tur på vandet sammen i flere måneder. Alt blev prøvet i jagten på en kornfed efterårs sandart, men intet virkede. Mange fisk steg til jiggen, men alle undtagen to små sagde nej tak eller nøjedes med at ekstremt svagt hug, ja nærmere bare et puf til agnen. Med meget livlig stangføring kunne man holde fiskene interesseret i flere min, men hugge ville de ikke. Vi havde bedst reaktion på agn mindre end 7 tommer og i naturlige farver. Jeg fangede den til dato mindste sandart jeg har fået på frivandsvertikal, 30 cm, og så har jeg været flink ved den! Den kom susende op fra bunden og nappede jiggen foran en markant større fisk som vi var stoppet på. At de små fisk kommer sprintende og hugger agnen foran de store har vi snart set en del gange efterhånden....
Dagens største oplevelse var at se en havørn jage en blishøne ved at gentagne gange dykke ned efter den på overfladen for at tvinge den til at dykke og blive træt så ørnen kan nappe den på overfladen. Blishønen fik dog kæmpet sig i sikkerhed i tagrørene, men det hele udspillede sig kun godt 50 meter væk, så det var et imponerende syn at se ørnen på rov! Dejligt at være på søen igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar